Om os

Hvorfor Quercus?

Da vores hytte i 1980 blev færdigbygget, fik den navnet Quercus. Quercus er det latinske navn for eg. Egetræet er et stærkt og robust træ, uanset hvilken form det kommer i; som lavkronet, kroget og knastet eller højt og ret. Når træet begynder sit liv, er det lille, har brug for beskyttelse og et stort bevægelsesområde for at kunne vokse sig stort. Men når det først slår rødderne ordentligt ned i jorden, står det fast, selv i den stærkeste storm. På samme måde ser vi vores spejdere. Alle har brug for at starte et sted og blive vejledt, men når de først får godt fat i spejderlivet, bliver de stærke og kan stå fast uanset hvad de kommer ud for; om det er i spejderlivet eller udenfor. Med tiden vokser træet sig stort og smider agern, som selv bliver til nye små egetræer, som det ældre og større træ kan beskytte og vejlede.

Da vores originale Quercus-hytte brændte ned en nytårsaften i 2013 var det et stort tab for alle spejderne i hytten. Men vi gav ikke op, og der blev bygget en ny hytte på den oprindelige hyttes fundament. Derfor hedder den nye hytte også Quercus.  

Alt dette har ført til at vi kalder os for Quercus-spejdere. Vi ærer vores hytte, som vi har meget kær, og ønsker at være stærke på samme måde som egetræet og lære vores viden videre til den næste generation af Quercus-spejdere.

Gruppens historie

De Grønne Spejdere i Espergærde

Det er nu over 60 år siden at de grønne spejdere dukkede op i Espergærde. Den helt nøjagtige dato kendes ikke, men i Hjortenes patruljedagbog står der på den første side: "Den 27. september 1952: Vi begyndte vores første patruljemøde i præsteboligen." Det første patruljemøde blev altså holdt i præsteboligen, så det kan vel regnes for starten af Espergærde Gruppe.

Den første gruppe- og tropsfører var lærer Underlin. Om gruppens første virke vides ikke meget. Gruppen bestod ved mønstringen i 1953 af 15 spejdere, 15 ulve og 2 ledere.

I 1954 blev KFUK Spejderne i Espergærde oprettet med bl.a. Agnethe Lohmann Davidsen som leder.

I gruppens første 10 år bestod den af en ulveflok og en spejdertrop, og medlemstallet lå på 30-40 medlemmer. Man havde et samarbejde med en række mindre grupper i distriktet (dengang Hjortedivisionen), især med nabogruppen i Tikøb, men også med Hundested, Halsnæs og Bistrup, som troppen var på flere sommerlejre med.

I den følgende periode mærkede man også i gruppen, at indbyggertallet i Espergærde voksede. Der blev efterhånden basis for at oprette flere enheder. I 1963 kom en roverklan, Egeklanen, til og i 1967 blev det muligt at oprette endnu en flok, Egeflokken. Gruppen havde i perioden 1965-66 endnu en flok, Humleflokken, som havde hjemsted i Humlebæk. I 1966 forlod denne flok dog Espergærde gruppe for at danne en selvstændig gruppe.

For at sikre gruppens spejdere en lejrplads i nærområdet indgik man i 1974 i spejdercentret "Gurredam".

KFUK-Spejderne og KFUM-Spejderne havde et nært samarbejde, især om "Hytten" på Ritavej, og i 1975 var det naturligt at gennemføre en sammenlægning af de to grupper under et fælles grupperåd, hvori deltog repræsentanter for både KFUK- og KFUM-Spejdernes forældre. Gruppen blev dermed en såkaldt fællesenhed. En konsekvens af dette var, at pigetroppen og drengetroppen blev sammenlagt i 1978, mens ulve- og smutteflokken fortsatte som henholdsvis en drenge og pigeflok.

I forbindelse med oprettelsen af Mørdrup Sogn i 1976 besluttede grupperådet, at gruppens kirkelige tilhørsforhold var til dette sogn. Begrundelse for dette sognetilhørsforhold var, at størsteparten af gruppens medlemmer boede i sognet.  I 1977 kunne man fejre 25-års fødselsdag og det blev gjort med manér, med fest for børn og forældre på Mørdrupskolen, en festgudstjeneste i Egebæksvang kirke (det var jo dette sogn, som havde været gruppens sogn i de 25 år inden Mørdrup sogn), træf for tidligere spejdere og en mindre festskrift.

I slutningen af 1970-erne begyndte man projekteringen af Spejderhytten "Quercus" ved Flynderupgård, som stod færdig i 1980.

Halvfjerdserne blev et tiår, hvor fundamentet til et godt og aktivt spejderarbejde blev skabt og dette udmøntede sig i firserne ved at gruppens medlemstal steg. I 1982 blev det således nødvendigt at oprette en ny spejdertrop, som fik navnet Egestammen og i 1984 en seniorspejdertrop, Egerødderne.

En tradition begyndte med deltagelse i Mørdrup Kirkes årlige julebazar, hvor grønsmutterne bagte og solgte honninghjerter. De større spejdere lavede også boder, med bolsjelavning, æbleskivesalg m.m. Traditionen med spejdernes deltagelse i kirkebazaren fortsatte til og med 2018 hvor Mørdrup kirke afholdt sin sidste julebazar.

i løbet af 1980'erne og 90'erne dannedes der sig et mønster for gruppens arbejde. I foråret afholdtes en forældrefest, efter sommerferien den såkaldte "Spejder-for-en-dag", i oktober BUSK-dag i Mørdrup kirke og i december deltagelse i Mørdrup kirkes bazar.

Så blev man skibsredere. Det var nu ikke første gang at Espergærde gruppe havde båd. I 1974 byggede seniorspejdertroppen en mirror-jolle. Denne jolle holdt til omkring 1980. I 1995 fik man mulighed for at købe to megin-joller som blev flittigt brugt, specielt på sommerlejre, mem også til kortere sejladser. For at kunne opbevare megin-jollerne og deres udstyr forsvarligt, blev der bygget et bådeskur ved Quercushytten.

I midten af 90-erne var der planer om at lukke overgangen over Kystbanen i Egebæksvang. En sådan lukning ville betyde, at Espergærde gruppes adgang til skoven fra "Quercus" blev lukket. Så Gruppen gik ind i kampen for at bevare overgangen. I dagens avis kunne man se billeder af små grønsmutter, der deltog i den officielle besigtigelse af overgangen. Slutresultatet blev, at der blev bygget en tunnel under banen, og spejderne fra "Quercus" kan stadig uhindret komme i skoven.

I de over 60 år der er gået, har Espergærde gruppe markeret sig på mange områder. Der har i perioder været drevet et meget fint spejderarbejde rent teknisk, og både ulve, smutter og spejdere har gennem årene klaret sig særdeles godt i konkurrence med andre spejdere.

Mange børn og unge i Espergærde gruppe har ved at være med i spejderarbejdet fået en åndelig ballast og en række oplvelser, der har været med til, at de udfylder en plads i samfundet, at de har fået mulighed for at få en rigere tilværelse. og at de måske kan finde deres plads i den danske folkekirke.

Nytårsaften den 31. december 2013 brændte hytten ned. Den specifikke årsag til branden er aldrig fundet. Dele af tagkonstruktionen styrtede ned og der var svære sodskader indenfor. En stor del af inventaret, herunder også mange billeder, standere, bannere og andet der var med til at tegne de mere end 60 års spejderhistorie i Espergærde gik tabt. Heldigvis overlevede en god del dog alligevel, hvilket gør at historien stadig kan fortælles.

Under den nye hyttes opbygning fortsatte spejderarbejdet i lokalerne i Mørdrup kirke. Den 22. august 2015 stod hytten færdig og det blev fejret med stor indvielsesfest. 

I løbet af de sidste mange år, gik spejdergruppens medlemstal kraftigt nedad. Med den nyopbyggede hytte, besluttede de tilbageværende 5 spejdere, at de ville begive sig ind i lederarbejdet og starte nye enheder op. Det resulterede i en flok ulveunger, som hurtigt blev til flere. Medlemstallet går stadig stærkt fremad og i 2023 kan der tælles både Bæver-, Ulve-, Junior-, Trop-, Senior- og Roverspejdere i gruppen.

Espergærde gruppe står stærkt og vil blive ved med det fremadrettet!

Lederne

(Hover over billederne for at lære mere om os)

CARLOS DICKSEN

Vores altid glade nisse som for det meste kigger forbi ved juletid. Hvis man er heldig kan man måske finde ham i hytten?