Om os

Hvorfor Quercus?

Da vores hytte i 1980 blev færdigbygget, fik den navnet Quercus. Quercus er det latinske navn for eg. Egetræet er et stærkt og robust træ, uanset hvilken form det kommer i; som lavkronet, kroget og knastet eller højt og ret. Når træet begynder sit liv, er det lille, har brug for beskyttelse og et stort bevægelsesområde for at kunne vokse sig stort. Men når det først slår rødderne ordentligt ned i jorden, står det fast, selv i den stærkeste storm. På samme måde ser vi vores spejdere. Alle har brug for at starte et sted og blive vejledt, men når de først får godt fat i spejderlivet, bliver de stærke og kan stå fast uanset hvad de kommer ud for; om det er i spejderlivet eller udenfor. Med tiden vokser træet sig stort og smider agern, som selv bliver til nye små egetræer, som det ældre og større træ kan beskytte og vejlede.

Da vores originale Quercus-hytte brændte ned en nytårsaften i 2013 var det et stort tab for alle spejderne i hytten. Men vi gav ikke op, og der blev bygget en ny hytte på den oprindelige hyttes fundament. Derfor hedder den nye hytte også Quercus.

Alt dette har ført til at vi kalder os for Quercus-spejdere. Vi ærer vores hytte, som vi har meget kær, og ønsker at være stærke på samme måde som egetræet og lære vores viden videre til den næste generation af Quercus-spejdere.

Gruppens historie

De Grønne Spejdere i Espergærde (1952 - 1954)

Det er nu over 70 år siden, at de grønne spejdere dukkede op i Espergærde. Den helt nøjagtige dato kendes ikke, men i Hjortenes patruljedagbog står der på den første side: "Den 27. september 1952: Vi begyndte vores første patruljemøde i præsteboligen." Det første patruljemøde blev altså holdt i præsteboligen, så det kan vel regnes for starten af Espergærde Gruppe.

Den første gruppe- og tropsfører var lærer Underlin. Om gruppens første virke vides ikke meget. Gruppen bestod ved mønstringen i 1953 af 15 spejdere, 15 ulve og 2 ledere.

I 1954 blev KFUK Spejderne i Espergærde oprettet med bl.a. Agnethe Lohmann Davidsen som leder.

Gruppen vokser (1954 - 1974)

I gruppens første 10 år bestod den af en ulveflok og en spejdertrop, og medlemstallet lå på 30-40 medlemmer. Man havde et samarbejde med en række mindre grupper i distriktet (dengang Hjortedivisionen), især med nabogruppen i Tikøb, men også med Hundested, Halsnæs og Bistrup, som troppen var på flere sommerlejre med.

I den følgende periode mærkede man også i gruppen, at indbyggertallet i Espergærde voksede. Der blev efterhånden basis for at oprette flere enheder. I 1963 kom en roverklan, Egeklanen, til og i 1967 blev det muligt at oprette endnu en flok, Egeflokken. Gruppen havde i perioden 1965-66 endnu en flok, Humleflokken, som havde hjemsted i Humlebæk. I 1966 forlod denne flok dog Espergærde gruppe for at danne en selvstændig gruppe.

For at sikre gruppens spejdere en lejrplads i nærområdet indgik man i 1974 i spejdercentret "Gurredam".

Samarbejdet og hytten (1975 - 1984)

KFUK-Spejderne og KFUM-Spejderne havde et nært samarbejde, især om "Hytten" på Ritavej, og i 1975 var det naturligt at gennemføre en sammenlægning af de to grupper under et fælles grupperåd, hvori deltog repræsentanter for både KFUK- og KFUM-Spejdernes forældre. Gruppen blev dermed en såkaldt fællesenhed. En konsekvens af dette var, at pigetroppen og drengetroppen blev sammenlagt i 1978, mens ulve- og smutteflokken fortsatte som henholdsvis en drenge og pigeflok.

I forbindelse med oprettelsen af Mørdrup Sogn i 1976 besluttede grupperådet, at gruppens kirkelige tilhørsforhold var til dette sogn. Begrundelse for dette sognetilhørsforhold var, at størsteparten af gruppens medlemmer boede i sognet. I 1977 kunne man fejre 25-års fødselsdag og det blev gjort med manér, med fest for børn og forældre på Mørdrupskolen, en festgudstjeneste i Egebæksvang kirke (det var jo dette sogn, som havde været gruppens sogn i de 25 år inden Mørdrup sogn), træf for tidligere spejdere og en mindre festskrift.

I slutningen af 1970-erne begyndte man projekteringen af Spejderhytten "Quercus" ved Flynderupgård, som stod færdig i 1980.

Halvfjerdserne blev et årti, hvor fundamentet til et godt og aktivt spejderarbejde blev skabt og dette udmøntede sig i firserne ved at gruppens medlemstal steg. I 1982 blev det således nødvendigt at oprette en ny spejdertrop, som fik navnet Egestammen og i 1984 en seniorspejdertrop, Egerødderne.

Traditioner og tunneller (1984 - 2000)

En tradition begyndte med deltagelse i Mørdrup Kirkes årlige julebazar, hvor grønsmutterne bagte og solgte honninghjerter. De større spejdere lavede også boder, med bolsjelavning, æbleskivesalg m.m. Traditionen med spejdernes deltagelse i kirkebazaren fortsatte til og med 2018 hvor Mørdrup kirke afholdt sin sidste julebazar.

i løbet af 1980'erne og 90'erne dannedes der sig et mønster for gruppens arbejde. I foråret afholdtes en forældrefest, efter sommerferien den såkaldte "Spejder-for-en-dag", i oktober BUSK-dag i Mørdrup kirke og i december deltagelse i Mørdrup kirkes bazar.

Så blev man skibsredere. Det var nu ikke første gang at Espergærde gruppe havde båd. I 1974 byggede seniorspejdertroppen en mirror-jolle. Denne jolle holdt til omkring 1980. I 1995 fik man mulighed for at købe to megin-joller som blev flittigt brugt, specielt på sommerlejre, mem også til kortere sejladser. For at kunne opbevare megin-jollerne og deres udstyr forsvarligt, blev der bygget et bådeskur ved Quercushytten.

I midten af 90-erne var der planer om at lukke overgangen over Kystbanen i Egebæksvang. En sådan lukning ville betyde, at Espergærde gruppes adgang til skoven fra "Quercus" blev lukket. Så Gruppen gik ind i kampen for at bevare overgangen. I dagens avis kunne man se billeder af små grønsmutter, der deltog i den officielle besigtigelse af overgangen. Slutresultatet blev, at der blev bygget en tunnel under banen, og spejderne fra "Quercus" kan stadig uhindret komme i skoven.

I medgang og modgang (2000 - 2015)

I løbet af nullerne gik gruppens medlemstal både frem og tilbage, men gruppen stod stadig stærkt og deltog blandt andet på korpslejren SEE2010 i 2010.

Herefter begyndte en række hårde år dog. Spejdergruppens gik kraftigt nedad og værst blev det 2013.

Nytårsaften den 31. december 2013 brændte hytten ned. Den specifikke årsag til branden er aldrig fundet. Dele af tagkonstruktionen styrtede ned og der var svære sodskader indenfor. En stor del af inventaret, herunder også mange billeder, standere, bannere og andet der var med til at tegne de mere end 60 års spejderhistorie i Espergærde gik tabt. Heldigvis overlevede en god del dog alligevel, hvilket gør at historien stadig kan fortælles.

Under den nye hyttes opbygning fortsatte spejderarbejdet i lokalerne i Mørdrup kirke. Den 22. august 2015 stod hytten færdig og det blev fejret med stor indvielsesfest.

Lyset vender tilbage (2015 - Nu)

Med den nyopbyggede hytte, besluttede de tilbageværende 5 spejdere, at de ville begive sig ind i lederarbejdet og starte nye enheder op. Det resulterede i en flok ulveunger, som hurtigt blev til flere. Medlemstallet går stadig stærkt fremad og i 2025 er der spejdere i alle enheder (Familie-. Bæver-, Ulve-, Junior-, Trop-, Senior- og Roverspejdere). Spejderne dukker talstærkt op hver uge, og både unge og ældre engagerer sig i ikke kun gruppen, men også det større spejderfællesskab; blandt andet ved at lave kurser, afholde poster på spejderløb, involvere sig i korpsarbejdet og meget andet.

I 2025 kan gruppen igen stolt tælle over 60 medlemmer.

I de over 70 år der er gået, har Espergærde gruppe markeret sig på mange områder. Der har i perioder været drevet et meget fint spejderarbejde rent teknisk, og både ulve, smutter og spejdere har gennem årene klaret sig særdeles godt i konkurrence med andre spejdere.

Mange børn og unge i Espergærde gruppe har ved at være med i spejderarbejdet fået en åndelig ballast og en række oplvelser, der har været med til, at de udfylder en plads i samfundet, at de har fået mulighed for at få en rigere tilværelse. og at de måske kan finde deres plads i den danske folkekirke.

Espergærde gruppe står stærkt og vil blive ved med det fremadrettet!

Lederne

(Hover over billederne for at lære mere om os)

CARLOS DICKSEN

Vores altid glade nisse som for det meste kigger forbi ved juletid. Hvis man er heldig kan man måske finde ham i hytten?

Glimt fra de første 50 år

50'erne

Totemfejde 1958 ved Tibirke

Lørdag d. 6 september startede "Falkene" til Totemfejde i Tibirke Bakker, som vi nåede kl. 15.00. Da vi kom fik vi anvist lejrplads. Om aftenen havde vi lejrbål, som blev ledet af DC Theodor Andersen. Derefter havde vi natøvelse.

Næste dag begyndte med ottesang i Tibirke kirke, og derefter startede vi på dagløb.

Da vi kom hjem fra dagløbet lavede vi mad og nedbrød derefter lejren. Derefter blev vi kaldt sammen om flaget og resultaterne blev læst op af DC. Vinder blev "Høgene", Hørsholm med 756 p. Nr. 2 blev "Ulvene", Hørsholm med 646 p. og nr. 3 "Birkebeinerne", Frederikssund med 637 p. Vi ("Falkene") placerede os som nr. 13 med 497 р.

Placeringen tropvis blev 1. Hørsholm 601 p. 2. Frederikssund 570 p., 3. ESPERGERDE 497 р. 4. Hillerød 478, 5. Frederiksværk 446, 6. Blovstrød 365, 7. Halsnæs 317, 8. Helsingør 287, 9. Gilleleje 243, 10. Bistrup 207, 11. Hundested 135 (fra hektograferet patruljeblad TAM-TAM, oktober 1958)

60'erne

Trop-Patrulje-Konkurrence 1967

TPK 67 startede som sædvanligt på tropmødet i november. Opgaverne på tropmødet var udformet som en pointjagt med små opgaver, der skulle løses på mødet. Derefter fortsatte TPK på de tre patruljemøder hver patrulje holdt i november.

På det første møde skulle der løses opgaver i orientering og korttegning. Andet møde gjaldı koder og morse. Tredie møde var helliget pionering. På dette møde skulle patruljerne bygge en svingkran og slå 25 knob. I løbet af måneden var dagbøger og materiel blevet efterset og bedømt. Nu kom vi til slutspurten: Tropweek-enden d. 2. og 3. december. Vi lagde for med et lille orienteringsløb, hvor det gjaldt for den zoologiske ekspedition, som troppen var blevet forvandlet til, at skaffe føde i det uvejsomme Canada. Nogle måtte vist gå sultne i seng, hvis de skulle nøjes med de dyr, de havde fanget! Nå, hjemme ventede madpakken, så der var ingen nød. Inden man havde fordøjet maden, blev ekspeditionen jaget ud på natløb, som trods det, at eksperten, som skulle lave det, desværre blev forhindret, var nogenlunde

Derefter pejseaften, som næsten fik bænkene til at brase sammen. Og så var det ellers om at komme til køjs og forsøge at sove lidt i den urolige nat.

Troppen blev vækket brat af en heftig klokkekimen. Det var Lango, der prøvede at få os ud af fjerene til Jørgens fordømte morgengymnastik. Efter gymnastikken den traditionelle k(1)atvask og morgenmad.

Ekspeditionen samledes efter en inspektion til instruktion om formiddagens togter. Nogle sjældne, hvide bævere skulle opspores og bringes til lejren. Vort hovedkvarter var Vancouver. Ekspeditionen startede i Lake Kluane, hvor vi ved hjælp af kompas skulle finde og efterse nogle fælder, der imidlertid indeholdt alt andet end hvide bævere.

Derefter hjalp vi Old Smith med at finde spor. Senere passerede vi en pelsjæger, der var ved at drukne, så han skulle selvfølgelig reddes med redningsreb, hvis man da havde et sådant, eller lavede man selvfølgelig et. Lidt senere mødte vi et par uheldige pelsjægere, hvoraf den ene havde brækket benet. Et par hundrede meter længere henne stødte man på en bjørn, som straks blev nedlagt med hjemmelavet bue og pile. Næstsidste opgave var en terrænbane, en rigtig Jørgen én, hvis symbol var små dødningeflag.

På vejen hjem blev patruljen anråbt af en vild pelsjæger. Old Beaver. Han blev aldeles rasende, da han ved siden af sin nedlagte ræv fandt et stykke papir, som han bød og samle op. Det gjorde vi, og det viste sig at være en besked om at følge sporene til den hvide bævers fæstning. To ekspeditionshold fandt den hvide bæver.

Derefter hastigt hjem til middagsmaden, for en gangs skyld ikke millionbof, men medisterpølse. Efter maden frie opgaver. Henad kl. 14.30 tiden var man færdig, og resultatet blev meddelt. Alle troppens patruljer blev placeret blandt de fire første (red.bem: der var fire patruljer i troppen!!). hm. (fra Munkenes patruljedagbog)

70'erne

Landslejr ved Frederikshavn 1977

Lørdag d. 16/7 drog 13 spejdere og undertegnede forventningsfulde af sted på Landslejr. 3 piger Lone, Gitte og Annemette var allerede derovre, de havde været der i 10 dage, som pionerer. Efter 9 timers togrejse og sejltur nåede vi Frederikshavn, hvor Gitte, Lone og Anne Mette stod og vinkede. Derefter fulgte en vandretur ud til lejren, hvor der blev serveret varm te og pølsemadder. På det tidspunkt følte man også, at temperaturen lå omkring frysepunktet. Efter det gik turen ned til lejrpladsen, og hele tiden måtte man beundre netop den ting, som pionererne havde været med til at lave. På vores plads havde pionererne og mange andre slået hele divisionens telte op. Det var næsten synd at gå i seng for fuglene sang, men jeg tror nok at alle sov godt. Søndag var til gudstjeneste og om eftermiddagen lavede vi lejrarbejder, og hyggede os ved bålet om aftenen.

Om mandagen skulle lejren så åbnes med manér. Man skulle møde i reglementeret uniform, sagde jeg. Dog var det tilladt at tage regnfrakker på, for på det tidspunkt havde vi smagt lidt på det Nordjyske vejr. Nå, men da vi stod opstillet klarede vejret op og kækt sagde jeg, at de, der ikke gad at bære på regnfrakkerne, kunne nå at smide dem ind i teltene. Det var sidste gang på lejren jeg troede på godt vejr bare fordi man kunne se lidt blå himmel. Min friskhed fortrød jeg, da vi sad til paraden, og jeg kunne mærke de andres borende blikke på mig, mens regnen drev ned af håret. benene og ryggen. Men så prøvede vi det (dog ikke for sidste gang). Om aftenen var der klyngebål, det var sådan, at hele lejren var delt op i 6 klynger (landsbyer).

Tirsdag var alle patruljer på løb i hele klyngen, og tropslederne var på lejrpladserne som poster. Så fik spejderne set hele klyngen. Om eftermiddagen var prinsesse Benedikte på besøg. Hun blev til lejrbålet om aftenen og talte om pigespejdernes fællesråd, som hun er formand for. Vi fik ved den lejlighed opfrisket vores "Prinssessevink".

Onsdag skulle vores klynge på dagsøvelse, det var et løb om Tordenskjold. Dagen oprandt med silende regn. Jeg skulle ikke med, men fulgte dem ned på parkeringspladsen, hvor de skulle modes, Man følte, at man gik under en bruser. Alle var gennemblødte, der hvor de ikke havde regnfrakker på. Alle drog dog af sted, dog vendte to hjem igen. Den ene havde ingen regnfrakke, den anden havde lige været på hospitalet. Men ved 11-tiden klarede vejret op og kl. 17 kom alle hjem og havde haft alle tiders dag. Pingvinerne blev også nr. 5. Det var meget flot. TILLYKKE. Om aftenen var der lederkomsammen og gudstjeneste for dem, der ville.

Torsdag, fredag og lørdag var der blandede aktiviteter og lørdag aften skulle vi have haft stort lejrbål, men det blev udsat til om søndagen, hvor vi først havde gudstjeneste, som blev sendt i TV og aktiviteter om eftermiddagen.

Til lejrbålet om aftenen var det frivilligt, om man ville med. Straks da jeg havde sagt det, sted vi 4 tilbage. Resten var gået ind i poserne. Der var ca. 1000 mennesker til bål ud af ca. 12000. Men os der var der, havde det sjovt.

Mandag var der aktiviteter og om aftenen var der stort lejrbål, som alle vil huske. Det regnede ikke og stemningen var høj.

Tirsdag gik vi straks i gang efter vi havde spist morgenmad. Først blev de personlige ting pakket. Derefter gik det slag i slag. Alt blev ryddet ned, alle hjalp til med en selvstændighed, som havde præget hele lejren.. Alle var flinke til at hjælpe hinanden. Det hele var pakket kl. 14.30, hvor der blev lagt presenning over det hele på lastbilen. Om aftenen kl. 20 drog vi fra lejren og kl. 22 kørte toget. Jeg tror næppe mange kan huske noget fra rejsen, alle sov nemlig. Kl. 7.32 var vi atter i Espergærde en oplevelse rigere.

Det er som en gammel spejder har sagt: "Enhver kan ligge i telt og lave hål, når solen skinner. Men kun en SPEJDER kan, når det regner."

Jeg synes, at I alle har opført jer som gode spejdere. Det har været en fornøjelse at have Jer med. Tak for en god lejr

Alice (fra Egebladet august 1977)

80'erne

CQ JOTA - CQ JOTA-HER er OZ 8 JAM!

..... Det var noget, der gav svar fra nær og fjern!

I løbet af JOTA-weekenden 17-18. oktober fik vi kontakt med omkring 90 andre kortbølgestationer. De fleste var selvfølgelig danske og svenske, men vi havde også forbindelser med de fleste lande med stationer Anikat

Egerødderne havde fået en aftale med spejderne i Tikøb om arrangementet. Tikøb-spejderne havde også været med i JOTA sidste år, og de havde kontakt med tre dygtige radioamatører, der havde det nødvendige udstyr.

Vi etablerede os i Quercus. Udenfor blev der rejst en masse antenner og trukket kabler. Inde i hytten fik vi fire kortbølgestationer i gang. Både dag og nat summede hytten af morsekoder og samtaler på flere sprog.

Vi fik at vide, at der var 26º varmt på Malta. Der var en kort kontakt til det internationale JOTA-hovedkvarter i Geneve i Schweiz, og mange italienske drengespejdere syntes, det lød meget rart, at der var både piger og drenge i de danske spejdertroppe. Vi hørte også en japansk spejder, men der var så mange, der ville snakke med ham, at vi måtte opgive at få talt med ham selv.

Vi talte også med nogle danske spejdere, der havde taget deres radio med på tur til Kullen. De syntes, det lød så spændende med alt det, vi lavede, at de besøgte os, da de var på vej hjem søndag eftermiddag.

JOTA, som jo er en forkortelse for Jamboree on The Air, afholdes hvert år på den 3. weekend i oktober. Det er verdens største spejderarrangement. Man regner med, at der deltager mere end 300.000 spejdere. I Danmark var der 74 stationer med.

Radioamatørerne hjalp med at betjene stationerne, og med at etablere kontakterne. Derefter kunne spejderne selv snakke, når de havde overvundet den første "mikrofonskræk".

Morse var det ikke så let med, for trafikken gik med 60-100 tegn i minuttet. De færreste af spejderne kunne klare mere end 20. Desuden var der en masse forkortelser at holde rede på.

Nu kunne vi jo ikke alle sammen sidde ved radioerne hele tiden, men der var også en masse andre aktiviteter.

Der blev bygget udspekulerede morseapparater med lys og lyd, der blev lavet eksperimenter med computere, konstrueret systemer med avanceret CMOS-digitalelektronik og indspillet lydhånd.

Om søndagen var vi på rævejagt med radiopcjlere. Der var ingen faste sengetider, det var det hele alt for spændende til.

Før vi startede, vidste vi kun lidt om JOTA. Derfor var vi heller ikke så mange fra Espergærde. Tikob-spejderne var gode, for de kendte det fra sidste år, og kunne få en masse ud af det. Vi håber, vi kan lave det sammen med dem igen næste år. Så skal der være mange flere, der får chancen for at komme med!

Søren (fra Egebladet november 1987)

90'erne

Quercerklanen

Kære Quercere.

Endelig kan man føre sig frem i solbriller og korte bukser igen - yes, det er blevet sommer! Der er nogle, der er tvunget til at nyde det alt sammen indefra, mens de læser i kedelige bøger, men der er også nogle, der går ud og nyder det gode vejr-Jeg håber, at de eksamenslæsende kan få tid til begge dele

I maj havde vi klanting, og nedenfor følger referatet af det.

Referat af klanting 11/5 1995

Tilstede: Lars, Lykke, Christian, Maja, Søren, Jesper, Henrik og sidst på mødet Karin.

Sommerlejr: Der bliver ikke nogen lejr i år. Vi kunne ikke finde en uge, hvor der var nok, der kunne komme.

Oprykning: Vi rykker nye klanmedlemmer op i weekenden 15.-17. september. Der skal vi alle sammen op at klatre på Kullen, så helt naturligt står Lars og Dennis for planlægningen. De skal også sende invitationer ud til kandidaterne helst inden sommerferien. Møderne op til denne weekend kommer til at stå i klantingets tegn. Mødepolitik: Vi påbegynder en ny struktur mht, til møderne: i lige uger er der aktive møder, i ulige frivillige møder. På aktivitetsmøderne skal der være en ansvarlig person.

Aktiviteter: Det er længe siden vi har været på weekend. Weekender bør afholdes tæt på Espergærde, så det er muligt at "komme og gå" i løbet af arrangementet. Paradoksalt nok talte vi herefter om at tage en tur op i Sørens families sommerhus på Vestkysten. Søren står for dette arrangement (ikke tidssat). Vi laver klan-anorakker. Christian finder en pris. Vi vil prøve at sejle en tur til Kronborg i gruppens både en dag.

Foreløbigt program:

1/6 : Mødet flyttes til 5/6 hvor der er et musical-arrangement i Toldkammergården. Hvis du vil med skulle du have betalt 125 kr til Christian den 1/6.

3/6 : Fødselsdag hos Christian. Kom klokken 18.00-så er der mad.

5/6 : Musicalarrangement.

15/6 : Aktivt møde. Henrik planlægger.

Sommerferie : Frivillige møder.

10/8 : Planlægning af oprykning (Lars og Dennis).

24/8 : Forberedende møde om klanting (Lars og Dennis).

15-17/9 : Oprykningsweekend.

21/9 og 28/9 Vi laver anorakker.

5/10 : Klanting

Klankassen: Vi har et gavekort på 2000 kr til Grej, herudover ca. 700 kr. vi planlægger at bruge nogle penge på anorakker.

Egebladet:

August : Lars

September : Dennis

Oktober : Søren Larsen

Det var faktisk det hele. Jeg ønsker alle en god sommer. Maja en god studentereksamen og Maja og Christian en god Europatur.

De klanligste hilsner

Henrik B (fra Egebladet juni 1995)

Egerøddernes første 10 år

Seniortroppen Egerødderne blev oprettet i 1984 og har gennem årene markeret sig med mange store og mere eller mindre vanvittige projekter. Projekterne har i høj grad været præget af, at de har krævet et stort forarbejde, og at de ofte har været særdeles synlige.

Oversigten viser milepælene i Egerøddernes arbejde i troppens første 10 år. Hvis man ikke selv har deltaget i disse projekter og arrangementer, er det lidt svært at se, hvad der egentlig er foregået. Men den interesserede kan altid spørge nogle af de Egerødder, der har været med.

1984

September : Egerødderne startes

1985

Marts : Avisweekend (marts

April : Gruppefest (omkring Sukkerbøtten)

Juli : Korpslejr, Frederikshavn

September : 75-års korpsjubilæum. Houens Odde

Oktober : Første oprykning

1986

Marts : Kærretur

August : Kanotur, Småland

December : Juleweekend

1987

Marts : Hytteuge

Juli : Tømmerflådetur, Sydfynske øhav

1988

Marts : Gruppefest (ymer)

Juli : Vandretur, Søderåsen

Juli : Helsingørlejren, Gurredam

December : Juleweek-end, Næsby Centret

1989

Marts : Video: "...klokker i miljøet"

Maj : 12 meter tårn

August : Hyttetur, Norge

December : Juleweekend, Næsby Centret

1990

Februar : Hytteuge

Marts : Video: "Matador"

Juli : Korpslejr, Holbæk

August : Pariserhjul

September : Udstilling, Flynderupgård

December : Juleweek-end, Næsby Centret

1991

Januar : Hytteuge

Februar : Døveweek-end

Marts : 3 meter over jorden

Juli : Kanotur, Småland

December : Juleweek-end, Gurredam

1992

Februar : Hytteuge

Marts : Nathike, Midtsjælland

Juni : Pinsearrangement, Gurredam

Juli : Landslejr, Viborg

December : Juleweek-end, Gurredam

1993

Juni : Cykeltur, Sverige

November : Video: "Løse lemmer"

December : Juleweek-end, Gurredam

1994

Juni : Platform-overnatning, Quercus

Juli : Sommerlejr, Lyndby

September : Vejlåsejlads, Meginsejlads

November : Jubilæumsweekend, Gurredam

December : Julefotoweekend, Quercus

Gruppens lokaler

I gruppens første år holdt man til dels i konfirmandstuen i kælderen i den daværende præstebolig på Mørdrupvej, dels i missionshuset "Hermon" på Strandvejen og dels i private hjem.

Det var i længden utilfredsstillende, og i 1957 købte KFUK- og KFUM-Spejderne sammen "Hytten" på Ritavej 11 ved siden af Espergærde skole.

Da den ikke var indrettet til spejderformål (den var oprindelig et sommerhus), og da den var for lille, måtte man udvide den.

Det skete delvis ved eget arbejde, og i 1967 kunne man genindvie "Hytten" ved en højtidelighed, hvor daværende sognerådsformand Karl Olsen åbnede døren med "en gylden nøgle".

Den drivende kraft bag dette byggeri var gruppeleder Helge Brogaard og Arne Sparre. I den periode, hvor byggeriet stod på, undgik forældre og ledere så vidt muligt at møde de to. Man skyndte sig evt. over på det modsatte fortov for ellers lød det: " Du kommer vel og bygger på lørdag".

"Hytten" tjente gruppen godt i mange år, men da medlemstallet steg og da den gamle del af huset ( det oprindelige sommerhus) var ved at være udtjent, begyndte man i 1975 at arbejde på en kraftig udbygning. Der blev udarbejdet et projekt til udvidelse af hytten, men Helsingør kommune var imidlertid ikke til sinds at give tilladelse til en sådan udbygning, idet man havde planer om at bruge grunden til skoleformål.

I stedet tilbød kommunen efter en del forhandlinger dels at købe "Hytten" og dels, at gruppen kunne købe en grund ved Flynderupgård.

Det blev accepteret af grupperådet, og man begyndte at planlægge, hvordan den nye hytte skulle være. Det var imidlertid ikke uden problemer at få tilladelse til at opføre en spejderhytte på denne grund. Helsingør kommune bakkede projektet op, men grunden lå i landzone, i et ikke kloakeret område og for tæt på skoven. Så det krævede mange og lange forhandlinger med forskellige myndigheder. Men til sidst lykkedes det da at få alle tilladelser hjem.

De bærende kræfter i hele projektet var Helge Brogaard (igen) og Ernst Grüttner. Uden deres ihærdige indsat var det næppe lykkedes at få alle tilladelser til byggeriet.

Ved salget af "Hytten" på Ritavej og købet af den nye grund havde gruppen fået et pænt provenu, der kunne bruges til byggeriet ved Flynderupgård.

Inden man kunne påbegynde byggeriet måtte grunden gøres klar. En gammel, vandfyldt grusgrav blev fyldt op med overskudsjord fra byggeriet af Espergærde bibliotek. En betonbunker, der havde været brugt til filmopbevaring under anden verdenskrig, blev sprængt i luften af hjemmeværnet og byggeriet kunne begynde.

Man besluttede at opføre et præfabrikeret, norsk træhus, et Trønderhus. Huset blev opført af et byggefirma, mens maling, indretning og beplantning af grund blev foretaget af forældre og ledere.

Søndag d. 31 august 1980 kunne den nye spejderhytte så indvies ved en storstilet festlighed. Hytten fik ved denne lejlighed navnet "Quercus", der betyder eg på latin.

Siden har "Quercus" dannet rammen om spejderarbejdet i Espergærde gruppe og mange børn, unge og voksne har haft glæde at færdes i "et rigtigt spejderhus".

Report abuse