Stands ulykken

• Bevar roen og skab overblik over ulykken

• Sørg for at der ikke kommer flere tilskadekomne (især ikke dig selv!)

• Vurdér om det er sikkert at opholde sig på ulykkesstedet eller om stedet skal sikres for at ulykken ikke udvikler sig

• Prioritér - foretag en hurtig prioritering:

1. Skader der kræver livreddende førstehjælp

2. Skader der kræver almindelig førstehjælp

Livreddende førstehjælp

• Kontrollér ABC (Airway Breathing Circulation) på den tilskadekomne

  • A - Skab frie luftveje

  • B - Undersøg og sikr åndedræt

  • C - Undersøg og sikr blodcirkulation

• Råb "hjælp" så højt du kan

• Ved bevidstløshed

  • Intet åndedræt - Udfør HLR

  • Åndedræt - Læg i stabilt sideleje

Alarmering

• 1-1-2 (Alarmcentralen) ringes til ved akut brug for hjælp og ambulance

• 1813 (Vagtlægen) ringes til for at hjælp & tid på skadestue. Dog skal du selv fragte den tilskadekomne til skadestuen.  OBS! 1813 virker dog kun i Region Hovedstaden.

De 3 H'er

Når du alarmerer skal du forklare ulykken i følgende rækkefølge:

• Hvor - Hvor er ulykken sket? Adresse, beskrivelse af lokation, hvordan kommer redningsfolkene derhen-

• Hvad - Hvad er der sket? Kort oprids af ulykken og hvilken førstehjælp der er givet

• Hvem/Hvor mange - Hvem/hvor mange er kommet til skade. Fortæl alder, vægt, højde/drøjde, evt. om de har kroniske sygdomme e.l. Der er stor forskel på behandlingen af et spædbarn og en fuldvoksen.

Almindelig førstehjælp

Her udføres alt den førstehjælp som ikke er livreddende. Her kan du kontrollere forstuvninger, mindre blødninger osv. mens du venter på at hjælpen kommer.

Ulykker kan være traumatiserende oplevelser og de tilskadekomne kan være konfuse eller ulykkelige i øjeblikket. Psykisk førstehjælp skaber ro og hjælper de tilskadekomne med at komme igennem ulykken. Her er nogle do's and don't's til psykisk førstehjælp:

Do

• Vær rolig og skab ro

• Optræd med bestemthed

• Vis omsorg

• Lyt til den tilskadekomne

• Vær ærlig - men dramatiser ikke, fx “Er mit ben brækket?” “Det er ikke umuligt” (Rigtigt) “Ja, det ser helt sikkert sådan ud” (Forkert)

• Fysisk kontakt - hånd på skulder, men vær varsom hvis du ikke kender personen

Don't's (Undlad at:)

• • Stille diagnose

  • Dominere med egne følelser og oplevelser

  • Trøste (ynke)

  • Udtale tomme fraser og bebrejdelser

  • Give urealistiske løfter

  • Virke omklamrende

  • Acceptere alt fra den tilskadekomne

  • Forhandle om noget

  • Involvere dig på længere sigt

Forbrændinger opstår ved at huden varmes unaturligt højt op, fx ved skoldninger, ved at røre noget meget varmt eller hvis der går ild i huden. Der findes tre grader:

1. grad

Det skadede sted bliver rødt og gør meget ondt. Forbrændingen er ufarlig, men kan give smerte og let hudafskalning efter et par dage.

2. grad

Medfører stærke smerter og efter en halv til en time dannes der brandvabler på det forbrændte område. Vablerne er normalt fyldt med klar væske, men ved dybere skader kan der være blod i vablerne. 2. grads forbrændingen kan hele helt uden mén, men det er vigtigt at man undgår infektion af det forbrændte område.

3. grad

Huden forkulles, men giver ingen smerter, da nerverne er brændt væk. Dog kan der være smerter i randområdet, hvor der ofte er 1. og 2. grads forbrændinger.

Behandling

Læg den tilskadekomne ned og sluk eller kvæl ilden med vand, tæppe, beklædning e.l. Sluk fra hovedet og nedefter for at undgå forbrænding af luftveje.

Nedkøl med tempereret vand indtil smerten er væk. En våd klud e.l. kan lægges på og vendes hyppigt, hvis rindende vand ikke er tilgængeligt. Giv den tilskadekomne noget at drikke.

Søg læge ved 2. og 3. grads forbrænding eller 1. grad i ansigtet.

BØH!

Du har nu oplevet et chok. Her vil vi dog behandle SHOCK, som er en helt anden boldgade.

Shock skyldes lavere blodtilførsel til hjernen, fx pga. blod- eller væsketab, udvidelse af blodkarrene, nedsat hjertefunktion eller psykisk utilpashed.

Symptomer: Personen bliver bleg i huden og får blålige læber. Virker omtåget og er i fare for at besvime

Behandling

• • Læg personen ned, så der kommer blod til hovedet

  • Stands evt. udvendige blødninger

  • Oprethold normal legemstemperatur, fx vha. tæpper

  • Giv psykisk førstehjælp

  • Undersøg om der er smerter eller læsioner der kan give mistanke om indre blødninger

Alarmér ved besvimelse!

Ved forstuvninger og andre slag anvendes RICE princippet. Det er engelsk og den danske version ville nok være RITH. Jo hurtigere RICE behandlingen påbegyndes, jo bedre virkning har den.

Rest (Ro)

Ro - Stop fysisk aktivitet omgående for ikke at forværre skadens omfang. Få den tilskadekomne i ro.

Ice (Is)

Anlæg ispose på det skadede område. Kulde har en dæmpende effekt på blodcirkulationen og derved på blodudsivning og hævelse i vævet. Kulde er også smertelindrende. Isposen må højst ligge på i op til 20 minutter i timen, 1-4 gange efter behov/smerte. OBS! Isposen skal pakkes ind, den må ikke røre huden direkte.

Compression (Tryk)

Tryk direkte på det skadede område for at standse blødningen. Anlæg 4-6 rundture elastikbind stramt omkring det skadede område (fiskebenforbinding). Det skal dog være slapt nok til at man kan få en finger under forbindingen. Pro tip: Bind isposen fast med den resterende del af bindet ovenpå de 4-6 rundture.

Elevation (Hæv)

Løft det skadede område over hjerteniveau. Så nedsættes trykket i blodkarrene så blodet ikke siver så hurtigt ud i vævet fra det ødelagtekar.

Rifter og hudafskrabninger

• Rens med vand og sæbe

• Disinficér gerne

• Lad det tørre og kom plaster på

Buler og blå mærker

• Ro & RICE